Brotta ned hund

De seneste mange års megen omtale af skovflåter i de danske medier har bevirket, at alle kender en skovflåt. Den kaldes ofte for en tæge, men hører rent faktisk til gruppen af mider. En tæge og en flåt kan let skelnes fra hinanden ved at tælle deres ben. En tæge ligner en bille og har 6 ben, hvorimod en mide har 8 ben. Antallet af især skovflåter har i mange år været stigende, sandsynligvis i takt med at den vilde bestand af rådyr er øget.

Rådyret er sammen med musen en af flåtens naturlige værter. Det stigende antal kan også skyldes andre forhold, som man endnu ikke er helt klar over, men klimaforandringer er et godt bud. Flåtens livscyclus er afhængig af høje temperaturer og fugtighed. Normalt tager udviklingen fra æg til voksen 3 år. I enkelte tilfælde kan det forkortes til to år, hvis der har været specielt gunstige vejrforhold, omvendt kan livscyklus forlænges, idet flåten forbliver i en hviletilstand.

Flåterne tåler ikke udtørring, og derfor er deres naturlige levesteder områder med høj fugtighed. Frost spiller en mindre rolle. Ved temperaturer under 9 minusgrader foregår udviklingen langsommere, men flåterne dør ikke. I Danmark kan skovflåter overføre flere forskellige sygdomme til både dyr og mennesker. Flåter kan overføre en bakterie ved navn Borrelia Burgdorferi.

Forskellige danske og svenske undersøgelser viser, at ca. Smitte med denne bakterie kan resultere i, at sygdommen borreliose udvikles. Hvis infektionen udvikler sig til klinisk sygdom, er de typiske symptomer: feber, træthed, halthed, epilepsi, lammelse af ansigtsnerven, muskelsmerter og usikker gang. En del danske hund har antistoffer imod Borrelia Burgdorfer, som tegn på at de på et eller andet tidspunkt har været udsat for smitten.

I betragtning af, hvor relativt mange hunde, der har antistoffer i blodet, er det forbavsende få, der udvikler klinisk sygdom. Det er i dag muligt at vaccinere hunde mod Borrelia Burgdorferi. Denne vaccine beskytter ikke blot hunden, men vil også dræbe borreliabakterien i de flåter, som bider sig fast på hunden. Da flåterne har flere værter i deres udvikling, er dette måske en måde at få nedbragt smitten i omgivelserne.

Hos mennesker kaldes sygdommen Lymes borreliose. Her er første stadie i sygdommen et ringformet, rødligt udslæt, som behandles med antibiotika. Ubehandlet kan sygdommen gå over i mere alvorlig sygdom sidenhen. Kun en meget lille del af alle flåtbid vil medføre sygdom hos mennesker. Danske skovflåter kan også overføre en mikroorganisme kaldet Anaplasma phagocytophilia.

Sygdommen benævnes anaplasmose tidl. Infektionen er vidt udbredt i hele Europa og kan ramme både hunde, katte, heste og mennesker. Symptomerne kan variere meget og kan være: nedstemthed, vægttab, træthed, feber, nedsat eller ophørt appetit, halthed, ledsmerter, øget tørst, brækninger og luftvejssymptomer. I få tilfælde ses blødning på slimhinder, næseblod og nedsat blodprocent.

Flåter kan også overføre det farlige flavivirus, som kan forårsage TBE Tick-borne encephalitis som også kaldes europæisk hjernebetændelse. Hos mennesker giver dette virus anledning til sygdommen TBE, "Tick-borne-encephalitis". De typiske symptomer er her først influenzalignende symptomer som hovedpine, muskelsmerter, almindelig mathed og varierende feber.

I sygdommens andet stadie kan der optræde feber, hovedpine og forbigående lammelser. I få tilfælde kan der udvikles kroniske følgevirkninger som migræne, koncentrationsbesvær, depression, høreproblemer, balanceproblemer m. Der findes en vaccine, som beskytter mennesker mod TBE. Dette virus er fundet i de nordiske lande, Baltikum, Rusland, Sibirien på Balkan og i visse dele af Tyskland og Østrig.

I Danmark er der indtil videre kun konstateret få tilfælde af smitte hos mennesker på Bornholm, Fyn, visse steder i Jylland og det nordlige Sjælland, men der er stor opmærksomhed omkring virus, da det synes at brede sig.

Virus er også konstateret i det sydlige Sverige. Man mener, at klimaforandringer og en kraftig vækst af bestandene af hjortedyr, som er flåternes yndlingsværter, er medvirkende faktorer. I blev man for første gang opmærksom på en type flåt, engflåten, Dermacentor Reticulatus, som indtil da ikke havde været konstateret i Danmark. Der blev fundet flere eksemplarer af engflåter på en nedlagt guldsjakal i Thy.

Allerede året efter blev der på Vejle-egnen konstateret et tilfælde af babesiose hos en hund, der aldrig havde været uden for Danmark. Denne sygdom, som indtil nu har været sjælden i Danmark, skyldes blodparasitten Babesia canis, som overføres af engflåten. Den geografiske udbredelse af blodparasitten svarer i store træk til engflåtens udbredelse.

Den findes udbredt i Øst-, Central- og Sydeuropa og har generelt spredt sig nord og østpå til mange lande gennem de senere år. Det vides dog ikke med sikkerhed om engflåter har etableret sig fast i Danmark, - der er teorier om, at de kan spredes med trækfugle. Det er en stor flåt, hannen er ca 5 mm og hunnen måler mm henholdsvis før og efter et blodmåltid.

De har begge et tydeligt hvid-gulligt marmoreret mønster på rygskjoldet og er dermed nemme at skelne fra skovflåten. Disse flåter kan overleve i op til 4 år uden et blodmåltid og ved minus 10 grader i flere måneder. De har stort set samme udviklingsmønster som skovflåten, men har en stor tilpasningsevne. De er også aktive om vinteren. Engflåten kan huse flere sygdomsfremkaldende organismer, men mest frygtet er Babesia canis , der som nævnt kan forårsage sygdommen babesiose.

Skovflåten, Ixodes ricinus menes ikke at kunne overføre Babesia canis. Borrelia og Anaplasma behandles begge med langvarig antibiotika-behandling. For TBE findes der, som ved andre virus-sygdomme, ingen behandling, men lidelsen kan forebygges gennem vaccination. Babebiose behandles med et specielt lægemiddel rettet mod blodparasitten. Det er en almindelig anerkendt påstand, at flåter som fjernes inden for de første 24 timer ikke har nået at overføre sygdomme.

Det er en påstand, som kun gælder for borreliabakterien, men den gælder ikke for overførslen af TBE-virus eller for Babesia canis. Dyr som færdes i naturen får flåter. Dette gælder specielt hunde, f. Katte, som lever udendørs og fanger mus og andre smågnavere, inficeres også med flåter. De små larver og nymfestadier er kun ca. Ofte opdages det slet ikke, at de har bidt sig fast, - det kan ikke mærkes.

Hunde og katte kan behandles forebyggende mod flåter. Der findes på markedet et righoldigt udvalg af kombinationspræparater mod lopper og flåter, både til påføring på huden, som halsbånd og som tyggetabletter. Det er således vigtigt at overholde tidsfristerne for præparaternes virkningstid og at huske at holde sin hund beskyttet hele tiden.

Spørg din dyreklinik til råds om, hvilket flåtmiddel, du skal anvende. Vær opmærksom på, at der er flåtmidler, der kan anvendes til hunde, men som er giftige for katte! Mennesker inficeres med flåter ved dels at færdes i naturen og ved at omgås familiedyr med flåter, som endnu ikke har bidt sig fast. Efter aktive skovdage, koloni, lejrskole, spejdertur og tæt kontakt til familiedyr, skal forældre være opmærksomme på, at børnene kan have flåtbid.

De sidder oftest på overkroppen, omkring ørerne og i hovedbunden.

Voksne har oftere flåtbid på benene og langs med f. Af dyrlæge Peter Kierk Hvad er borreliose hos hunde? Borreliose eller lyme´s disease er første gang beskrevet som sygdom i begyndelsen af det Anaplasmose er en infektionssygdom, som overføres til hunde fra skovflåter. Man kender endnu ikke den rigtige klassificering af smitstoffet,…. Flåtangreb er et hyppigt forekommende fænomen hos hunde, som jævnligt færdes i skov- og naturområder.

Mødet med flåterne kan have alvorlige konsekvenser for vores firbenede venner, idet helt op mod 55…. Hest Sygdomsleksikon Forgiftning Tema. Smådyr Fugleleksikon Gnaverleksikon Kaninleksikon. Videnskab Videnskabsleksikon. VetPlan Få en sundhedsplan her Hvorfor have en sundhedsplan? Hvad er med i en VetPlan? Find dyrlæge Se på kort. Se udvalgte Produkter. Produkter fra vores butik.

Flåter og Flåtbid Af Henrik Strange. Redigeret af Kirsten Boeck Hvad er en flåt? I Danmark findes godt en snes blodmidearter, men kun 3 har betydning for dyr og mennesker: Skovflåten Husflåten Engflåten Antallet af især skovflåter har i mange år været stigende, sandsynligvis i takt med at den vilde bestand af rådyr er øget. Hvordan er skovflåtens livscyclus? Flåten gennemgår fire forskellige stadier: Ægstadiet: Den voksne hunflåt lægger æg, som ligger skjult i høj vegetation såsom langt græs eller krat.

Hunflåten lægger mellem og æg , dog oftest ca. Derefter dør hun. Æggene klækker til larver i løbet af ca. Larvestadiet: Larverne bevæger sig ud i græsset, og venter på at et lille dyr som en mus eller andre smågnavere kommer forbi. Fugle, egern, harer mv.